Her kan du udskrive et temperaturskema (det er en pdf-fil og kræver derfor Adobe Reader)
Temperaturskema >>Hver morgen – før du står op - skal du tage din temperatur. Sæt et kryds på skemaet. En opadgående kurve betyder, at den sexuelle aktivitet bør øges.

Body Mass Index, som ofte forkortes BMI, er et udtryk for, hvordan ens kropsvægt ligger i forhold til idealvægten. Man kan anvende en metode med at indtaste personlig højde og vægt i en formel, hvorefter BMI-tallet fremkommer. I et skema kan det så aflæses, på hvilket niveau kropsvægten ligger:
En BMI-test er udelukkende en rettesnor, da denne simple beregning ikke tager højde for den individuelle kropssammensætning. Specielt fedt og muskler kan BMI-test ikke kende forskel på, da muskler vejer mere end fedt. Derfor kan en BMI-test ikke stå alene i forhold til at få mest mulig ud af at påbegynde en eller anden form for træning. Hvis man ønsker at måle fremskridt, kræver det en fedtmåling, som netop viser forholdet mellem muskler og fedt. Denne måling kan foretages i de fleste motionscentre, hvor der også er kvalificeret personale til at vejlede med hensyn til træning.
Ved at måle højde og vægt kan Body Mass Index udregnes. BMI-formlen kan beregnes således for en person, som vejer 62 kilo og er 1,65 m høj:
1,65 x 1,65 = 2,7225
62 divideret med 2,7225 = 22,77
Denne person har et Body Mass Index på 22,77. I tabellen ovenfor kan du aflæse, hvordan din kropsvægt er placeret i forhold til idealvægten. Testen nederst til venstre på denne hjemmeside gør det endnu nemmere, da du her blot skal indtaste din højde og vægt for at få kendskab til dit niveau.
Både under forsøg på at blive gravid og under en graviditet er dit BMI-tal en vigtig indikator.
Når det gælder fertilitet og ønsket om at blive gravid, så falder chancerne for en positiv graviditetstest markant, hvis både mand og kvinde har et BMI tal over 30. Det er naturligvis kvindens vægt, som i dette tilfælde har størst indvirkning på den ønskede graviditet. Det kan godt betale sig at kigge på både kost og træning, hvis en af parterne – eller begge – er overvægtige, da et vægttab giver meget bedre chancer for at blive gravid. Spis sundt og i mindre mængder end normalt, og begynd at træne.
I den modsatte ende af skalaen er undervægt faktisk et tilsvarende problem, når ønsket er at blive gravid. Det skyldes ofte, at ægløsning hos undervægtige kvinder udebliver eller er uregelmæssig. Igen øges chancerne markant, hvis vægten ligger i normalområdet, fordi både menstruation og ægløsning snarere bliver regelmæssig.
Er du undervægtig eller har et Body Mass Index (BMI) på mere end 30, så søg læge, inden du påbegynder træning af en eller anden art.
Uanset BMI-tal, så gælder det om at være i psykisk og fysisk balance. Positiv velvære spiller en stor rolle i bestræbelserne på at blive gravid.