Ægløsning – cyklussen forklaret, tegn og hvornår den sker

Hvad er ægløsning?

Ægløsning er det tidspunkt i menstruationscyklussen, hvor et modent æg frigives fra æggestokken. Det sker cirka én gang om måneden, og det er den ene æggestok ad gangen, der frigiver ét æg. Fagordet er ovulation.

Bliver ægget ikke befrugtet, går det til grunde og forlader livmoderen sammen med menstruationsblødningen. Ægget kan befrugtes i omkring et døgn efter ægløsningen, men fordi ægløsningen ikke kan tidsfastsættes præcist, kan man ikke ud fra det afgøre, hvornår en graviditet er mulig.

Hvor i cyklussen ligger ægløsningen?

En cyklus tælles fra første blødningsdag til første blødningsdag i den næste menstruation. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er gennemsnittet 28 dage, og 23–35 dage regnes for normalt. Andre kilder angiver lidt andre grænser.

Ægløsningen ligger cirka midt i cyklussen. Ved en cyklus på 28 dage sker den i gennemsnit omkring dag 14. Det er et gennemsnitseksempel og ikke en regel. Det mere præcise princip er, at ægløsningen for det meste ligger ca. 14 dage før næste menstruation, og ikke 14 dage efter den forrige. De to tællinger giver kun samme dag ved en cyklus på 28 dage.

Derfor rykker ægløsningen med, når cyklussen er længere eller kortere, eller når den svinger. En opgørelse, som den engelske Wikipedia refererer, fandt i gennemsnit 14,6 dage fra første dag i sidste menstruation til ægløsning, men med et 95 %-forudsigelsesinterval på 8,2–20,5 dage. Spredningen er altså stor. Læs mere under Hvornår har man ægløsning?.

Fase	Kort fortalt	Læs mere
Menstruation	Blødning, hvor livmoderslimhinden afstødes. Første blødningsdag er dag 1 i cyklussen.	Menstruationscyklus
Follikelfase	Fra menstruationens start til ægløsningen. Æg modnes i follikler i æggestokken.	Beregn ægløsning
Ægløsning	Det modne æg frigives.	Hvornår har man ægløsning?
Lutealfase	Fra ægløsningen til næste menstruation. Her dannes bl.a. hormonet progesteron.	Basaltemperatur

Menstruationscyklussen og de hormoner, der styrer den, er gennemgået på siden Menstruationscyklus. Er cyklussen ofte ujævn, er der mere under Uregelmæssig cyklus.

Hvordan kan man mærke ægløsning?

Mange mærker ingenting. Hos nogle følger der kropslige tegn med omkring ægløsningen, men ingen af dem er et bevis på, at ægløsningen er sket:

• Udflåd: Klart, slimet udflåd i dagene før ægløsningen er normalt. Se udflåd ved ægløsning.
• Let smerte: Nogle mærker en smerte midt i cyklussen, ofte i den ene side af underlivet. Se smerter ved ægløsning.
• Kropstemperatur: Efter ægløsningen stiger temperaturen en smule. Se basaltemperatur.
• Ømme bryster og oppustethed nævnes også omkring ægløsningen.

Flere tegn, blandt andet en lille blødning midt i cyklussen, er beskrevet under symptomer på ægløsning og blødning ved ægløsning.

Hvorfor gør det ondt ved ægløsning?

Smerten kaldes mittelschmerz. Hvad der udløser den, er ikke afklaret. Smerter midt i cyklussen kan også have andre årsager, fx cyster på æggestokkene, endometriose, infektioner eller graviditet uden for livmoderen. Derfor hører pludselige, stærke smerter nederst i maven til de tegn, hvor man søger hjælp med det samme (se nederst på siden).

Hvornår er en ægløsningstest positiv?

En ægløsningstest på strimmel måler luteiniserende hormon (LH) i urinen. LH stiger kraftigt lige før ægløsningen, og testen bliver positiv, når stigningen registreres. Ægløsningen forventes derefter typisk inden for et par døgn, og kilderne angiver lidt forskellige tidsrum.

En positiv test viser, at hormonstigningen er registreret. Den kan ikke i sig selv vise, at ægget er frigivet. Princippet og begrænsningerne er beskrevet under ægløsningstest.

Hvad er de frugtbare dage?

Med de frugtbare dage menes dagene omkring ægløsningen, hvor et æg og levende sædceller kan nå at mødes. Ægget kan befrugtes i omkring et døgn efter ægløsningen. Sædceller kan ifølge sundhed.dk overleve 2–3 dage i livmoderen og æggelederne, og op til 7 dage er beskrevet. Derfor ligger vinduet både før og efter ægløsningen. Kilderne beskriver vinduet forskelligt: engelsk Wikipedia fra ca. fem dage før til en dag efter ægløsningen og dansk Wikipedia fra fem dage før til 1–2 dage efter. Grænserne er ikke skarpe, og ægløsningens tidspunkt kan ikke fastslås ved at tælle dage.

Chancen for graviditet i en given cyklus varierer meget fra person til person. Befrugtning, det fertile vindue og indlejring er gennemgået på siden Ægløsning og graviditet.

Beregning af ægløsning er ikke en præventionsmetode. Ægløsningen kan flytte sig fra cyklus til cyklus, og sædceller kan overleve i flere dage. Tal med din læge om prævention.

Siden beskriver den naturlige cyklus uden hormonel prævention.

Hvornår søger man hjælp?

Søg akut hjælp (egen læge med det samme, uden for åbningstid lægevagten – i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813 – og 112 ved livsfare) ved:

• pludselige, stærke smerter nederst i maven, især hvis man samtidig føler sig svimmel, svag eller utilpas
• meget kraftig eller pludselig kraftig blødning
• smerter og/eller blødning, hvis man er eller kan være gravid (kan være graviditet uden for livmoderen)
• akutte underlivssmerter, der ikke aftager, eller som ledsages af blødning
• blødning mere end et år efter sidste menstruation

Bestil tid hos egen læge blandt andet ved:

• menstruation oftere end hver 21. dag eller sjældnere end hver 35. dag
• menstruation, der udebliver i 3 måneder (når den før var regelmæssig) eller 6 måneder (når den før var uregelmæssig), uden graviditet
• blødninger mellem menstruationerne
• stærke eller langvarige smerter i underlivet
• graviditet, der ikke er opnået efter et års forsøg med regelmæssigt samleje (lægen kan vurdere det tidligere, fx ved cyklus over 35 dage eller alder over 35 år)

Er man gravid, er egen læge og jordemoderen kontakten i graviditeten. Hele oversigten står på siden Hvornår skal man tale med læge eller jordemoder?.